Du er her

Hjem » Fodbold » Årsberetninger

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/grimstrup-online.dk/public_html/includes/menu.inc).

Årsberetning 2013 fodboldafdelingen

Endnu et år er gået, og det er tid til at gøre status over året der gik.
Seniorfodbold:
Serie 5:
I februar 2013 startede seniorerne op. Det var en meget positiv opstart med godt fremmøde til træning – faktisk var der over 20 spillere!
Det viste sig desværre hurtigt hen over foråret, at der skulle utroligt meget arbejde og endnu mere vilje til for at opretholde 11-mandsbolden i Grimstrup.
Spillemæssigt set gik det op og ned, og det lykkedes desværre ikke 11-mands holdet at vinde en eneste kamp i løbet af foråret. Det blev således til to uafgjorte og 6 nederlag, og 11-mands holdet endte derfor sidst i puljen.
Da vi nåede til opstart i efteråret, var interessen og viljen ikke til det mere fra spillerne. Vi valgte derfor at nedlægge holdet, hvilket er ærgerligt for alle de spillere, der på sigt kommer til at mangle et 11-mandshold at spille for. Lad tiden vise, om 11-mandsbold har en fremtid i klubben igen.  Herfra skal lyde en opfordring til den eller de personer, der kunne tænke sig at stå for holdet, om at tage fat i fodboldudvalget, så hjælper vi det naturligvis gerne i gang!
Bo Helmuth Hansen valgte som konsekvens heraf at stoppe som træner og her skal lyde en tak til Bo for samarbejdet!
Herrer 7-mands:
Heldigvis var der i efterårssæsonen mulighed for at spille 7-mandsbold i Grimstrup.
7-mands holdet klarede sig godt, men desværre kneb det med spillertilslutningen til allersidst.
Holdet sluttede dog til trods for den manglende opbakning midt i rækken!
 
Damer 7-mands:
Damerne klarede sig rigtig godt i forårssæsonen og sluttede på en flot 3 plads i rækken.
I løbet af efterårssæsonen var det som om, at damerne havde mistet pusten og sluttede desværre på en sidsteplads i puljen.
 
Ungdomsfodbold:
Piger:
Traditionen tro vil jeg starte med at citere pigernes kampråb:
"Vi er seje, vi er rå, vi er ikke til at slå"
og det levede pigerne - endnu engang op til.
For en gangs skyld gik pigerne dog ikke helt ubesejrede igennem sæsonen.
Men pigerne er et meget spændende bekendtskab, som nok skal sætte Grimstrup IF på fodboldlandkortet!
Drenge:
Igen i år var spillertilslutningen meget spredt på årgange.
Drengene var således fordelt på fire årgange – 1 spiller fra årgang 2004, 5 spillere fra årgang 2006, 1 spiller fra årgang 2007, 2 spillere fra årgang 2008 og 2 spillere fra årgang 2009.
Det var derfor også udfordrende at lave et træningspas, som tilfredsstillede alle drengene, men det lykkedes dog for det meste.
Højdepunktet var to fodboldstævner – Pingo Cup i Alslev og Pandekagecup i Holsted.
Jeg vil, som altid, slutte beretningen med at takke alle jer frivillige, trænere, holdledere, kampfordeler, jer der kridter banerne og jer, der altid er klar til at give en hånd med, når der er brug for det.

På fodboldudvalgets vegne.
Martin Tanggaard