Du er her

Hjem » Fodbold » Årsberetninger

Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /var/www/grimstrup-online.dk/public_html/includes/menu.inc).

Årsberetningen 2015 - fodboldafdelingen

ÅRSBERETNING 2015:
 
Så gik der endnu et år, og det er igen tid til at gøre status over året, der er gået.
U9 piger:
Der var igen i år 2015 stor interesse for pigefodbold i Grimstrup.
Til U9 holdet var der i starten 7 spillere, men en del faldt fra og i efteråret blev det kun til træning og deltagelse ved et enkelt stævne.
Til U10 holdet var der i foråret 13 spillere i alt, 12 fra årgang 2005 og 1 fra 2004 som har dispensationstilladelse. Det som er fantastisk, er, at 5 af pigerne kommer fra Årre, super fedt når det lykkes med samarbejde på tværs af klubber og kommunegrænser!
Pigerne var i foråret meldt til en 5-mands turnering, hvor vi vandt de fleste kampe.
Videre var pigerne før sommerferien til 2 stævner – I Rødding og Vejle. I Rødding kom pigerne hjem med en flot 1. plads og en 3. plads. Stævnet i Vejle var ikke en stor succes, både sportsmæssigt og vejrmæssigt.
Inden 8-mands turnering startede efter sommerferien havde Ejgil fra Årre Boldklub arrangeret et U11 pige stævne. Det var nyt for alle hold med større mål og flere på banen. Et rigtig godt stævne, hvor pigerne endte  på sejrskamlen som nr. 1 og pigerne fik hver især flotte pokaler med hjem.
I den kommende turnering klarede pigerne sig også godt, det blev både til vundne, uafgjorte og tabte kampe. Det er dejligt at se, hvilken udvikling pigerne har gennemgået.
Tak til pigerne for en seriøs indstilling hele vejen igennem, og vi ser nu frem til den kommende sæson, som også byder på indendørs fodbold i Helle Hallen.
 
 
Det lukkede 7-mands hold:
7-mands holdet har endnu en gang haft en forrygende sæson.
I den forgangne sæson har 7-mands holdet spillet en del kampe mod U19-hold, og de løber meget, men de kloge narrer de mindre kloge (mindre erfarne)! 7-mands holdet vandt til trods for den store aldersforskel - de fleste kampe.
Til Landsmesterskabet gik det også godt. 7-mands holdet blev nummer 2 og havde en rigtig hyggelig tur.
Årgang 2009 og 2008:
2015 blev året hvor der igen kom gang i fodbolden for de mindre årgange.
17 piger og drenge fra årgangen 2009 og 2008 blev det i alt til.
Det er dejligt, at der igen er kommet gang i børnefodbolden i Grimstrup IF, og det summer af liv og glade dage, når de små slår sig løs på fodboldbanen.
Den kommende sæson
Laila Hansen fortsætter som træner for pigerne, og hun har allerede fået tilsagn fra flere af pigerne om, at de fortsætter med at spille fodbold. Det er derfor samme stærke trup, hun råder over til den kommende sæson.
Pigerne starter således sæsonen søndag den 3. april 2016. Pigerne er også meldt til træningsturneringen, som afvikles i stævneform med to kampe pr. gang. Træningskampene skal spilles den 18. april og 25. april 2016.
Kaj Nielsen har sagt ja til at træne årgang 2009 og 2008 og tager dermed over for Frederik Meincke, som desværre ikke kunne finde tid til trænergerningen mere.
Tak for din indsats – Frederik!
Videre har fodboldafdelingen igen fået tilknyttet et 11-mands hold, som er tilmeldt i serie 6. En stor tak til Christoffer Holdensen, som er initiativtageren til dette, og det er faktisk lykkedes Christoffer at samle 18 fodboldspillere under 25 år – så det varer nok ikke længe - før de unge drenge rykker op i serie 5!
Under alle omstændigheder bliver det dejligt igen at kunne se 11-mands fodbold i Grimstrup IF.
Jeg vil, som altid, slutte beretningen af med at takke alle jer frivillige, trænere, holdledere, kampfordeler, jer der kridter banerne og jer, der altid er klar til at give en hånd med, når der er brug for det.



 
På fodboldudvalgets vegne.


Martin Tanggaard