Klublokalen
Grimstrup IF råder over et klublokale (i enden af Egekrakskolen Fortuna ved trappen ned i kælderen). Det er et lokale som kan bruges i sammenhæng med idrætsforeningen og ikke private arrangementer. Kontakt formanden på formand@grimstrupif.dk i fald du har spørgsmål.
Der er udfærdiget nogle retningslinjer for brug af klubhuset. Husk disse retningslinjer gælder ALLE som benytter klubben. Aflever lokalet i mindst samme stand som du modtog det.
Retningslinjer for brug af klublokalet og køkken
Hvis man har benyttet klubbens lokaler, efterlades disse i samme stand, som da man modtog dem. Det vil sige:
- oprydning af stole og borde,
- aftørring af borde i det omfang, de har været brugt,
- oprydning i køkken og aftørring af borde,
- rengøring af friture, pølsesteger, ovn mv., der har været brugt,
- tømning af ren opvaskemaskine, opfyldning m. brugt service og igangsætning af maskine,
- afskylning af køkkenvask,
- termokander skylles og aftørres og sættes på plads i skuffen
- kaffekander og tragter skylles af og sættes i opvaskemaskinen, hvis denne alligevel igangsættes
- tømning af skraldespande, man måtte have fyldt – og altid, hvis de indeholder madrester,
- fejning af gulve, i det omfang dette er tiltrængt.
Hvis ovennævnte overholdes, er det en glæde for alle at overtage lokalet – og en stor lettelse for rengøringspersonalet ☺
Mvh. Grimstrup IF